Victor Jensen, tidligere elev om udbyttet på Sct. Joseph Skole: "Selvsikkerhed, saglighed og en tro på, at man altid kan gøre det bedre - selv hvis man møder udfordringer på vejen"
Med rødder i en hundred-
årig katolsk tradition
I 1856 kom Sct. Joseph-søstrene fra Frankrig til Danmark. De var på en mission, der gik ud på at bygge skoler og hospitaler rundt om i landet for at hjælpe de fattige og svage.
Sct. Joseph-søstrene kom også til Ringsted. 1. september 1914 stiftede de Sct. Joseph Skolen i Dagmarsgade 9-10. Dengang var der kun 10 elever på den lille katolske skole.
I dag er der over 300 elever på skolen, som nu er en velfungerende moderne skole med en over hundrede år gammel katolsk tradition.
I 2013 fik skolen sin første ikke-katolske leder, men ånden fra Sct. Joseph-søstrene lever stadig. Det er en ånd, der bygger på kærlighed, respekt og hensyn, fællesskab og en fornemmelse for det åndelige.
Selvom søstrene i dag ikke længere spiller en aktiv rolle på skolen, kommer Søster Hildegard fortsat på besøg.
Læs mere om søstrene her: https://sanktjosephsoestrene.dk/